Sara Lundholm
En stor dansk sorgundersøgelse peger på, at det mest smertefulde for mange efter et dødsfald ikke er blomsterne, talen eller om folk sagde “kondolerer” korrekt, men tavsheden fra mennesker omkring dem. Jep. Det vi frygter allermest at gøre forkert, er faktisk det, der gør aller mest ondt, når vi undgår det.
Så jeg står der foran kirken med svedige håndflader, ser min ven komme ud efter sin fars begravelse, og min hjerne går i blå skærm. Jeg har øvet sætninger i bussen. Jeg har googlet “hvad siger man til en der har mistet”. Og hvad kommer ud af min mund?
“Nå… øh… ja… puha.”
Altså. Come on.
Hvis du også har stået og tænkt “jeg ved ikke hvad jeg skal sige”, og så endt med enten total tavshed eller noget, du bagefter ville ønske, du kunne tilbagespule, så er du meget ikke alene. Det her er til dig, der gerne vil være der for nogen, der sørger, uden at gøre det mere akavet end det allerede er.
3 små regler så du ikke crasher følelsesmæssigt ind i dem
Inden vi går i gang med de konkrete sætninger, får du lige den helt korte “anti-panik” ramme at hænge det hele op på.
1. Anerkend tabet, også selvom du er bange for at gøre dem kede af det
Du gør dem ikke kede af det ved at nævne dødsfaldet. De er allerede kede af det. Hvis du ikke nævner det, kan det til gengæld føles som om, du ikke ser det, der fylder hele deres liv.
Så ja, ordene “jeg har hørt at din mor er død” kan føles tunge i munden. Men de er tit en lettelse i den anden ende, fordi du ikke lader som ingenting.
2. Nævn den døde ved navn, hvis det føles naturligt
Mange sorgforskere (og mennesker der faktisk har mistet) siger det samme: Det kan være rart at høre navnet. At personen ikke bare bliver til “det der skete” eller “sorgen”.
Så i stedet for “det du går igennem” kan du sige “efter din søster døde”. Selvfølgelig alt efter relationen og hvor tæt du er på, men det er ikke farligt at sige navnet.
3. Tilbyd noget konkret i stedet for “sig til hvis jeg kan gøre noget”
De fleste i sorg har hverken overskud til at opdage, at du mente det, eller til at opfinde en opgave til dig. De er trætte. Udmattede. Nogle er i chok. De får ikke brugt “sig til”-tilbuddet.
Prøv i stedet noget i stil med “jeg vil gerne komme med aftensmad en dag, kunne tirsdag fungere?” eller “må jeg købe ind til jer én dag i næste uge?”. Flere konkrete ideer kommer længere nede.
8 sms’er når du ikke ved hvad du skal sige (men ved du skal sige noget)
Du sidder med mobilen. Du har åbnet beskeden ti gange. Slettet. Stenet på Insta. Åbnet igen.
Her er 8 beskeder du kan sende, når nogen omkring dig har mistet, og du gerne vil række ud uden at skrive en hel roman.
Til en ven, hvor du er i tvivl om formuleringen
“Jeg har lige hørt om din [relation]. Jeg er virkelig ked af det på dine vegne. Jeg tænker på dig, og jeg er her, hvis du har brug for noget som helst.”Når du kun orker få ord, men ikke vil være tavs
“Jeg er så ked af at høre om din [relation]. Jeg sender dig alt den varme, jeg kan.”Hvis du føler dig lidt for nede på ord til noget langt
“Jeg ved ærligt ikke hvad jeg skal sige, men jeg er her. Virkelig.”Til en meget nær ven
“Jeg er så ked af at du har mistet [navn]. Jeg elsker dig, og jeg går ingen steder.”Hvis du vil give plads til svar, men ikke kræve det
“Jeg har hørt at [navn] er død. Det gør mig virkelig ondt. Du behøver ikke svare, men jeg ville bare sige, at jeg tænker på dig.”Til en ven du ikke har set længe, men som du stadig holder af
“Jeg har lige hørt om din [relation]. Selvom vi ikke ses så tit, vil jeg bare sige, at jeg er virkelig ked af det på dine vegne.”Hvis du ved der er praktisk kaos
“Jeg er så ked af at du har mistet [navn]. Hvis du på et tidspunkt har brug for hjælp til noget praktisk (indkøb, mad, kørsel), vil jeg meget gerne hjælpe.”Hvis du vil følge op efter et stykke tid
“Jeg tænker stadig på dig og på [navn]. Hvordan har du det i dag? Det er også helt ok ikke at svare, hvis det er for meget.”
Hvis du kender det der med at sidde og glo lammet på din skærm, er du ikke alene. Vi er mange, der kunne bruge lidt støtte til den del af livet, lige så meget som til alle de akavede, men mindre alvorlige situationer.
6 sætninger når du står ansigt til ansigt
Det her er der, hvor din krop går i “skal jeg kramme, skal jeg vinke, skal jeg bare forsvinde i jorden”-mode. Især ved begravelser, mindehøjtideligheder eller første dag tilbage på arbejde/studie.
Her er nogle linjer, du kan have liggende i baghovedet.
Den helt stille, men tydelige
“Jeg er virkelig ked af, at du har mistet [navn].”
Sig det roligt, kig dem i øjnene. Det er nok.Når du vil vise, at du husker den døde som person
“Jeg kommer til at huske [navn] for [en lille ting, fx hans grin / hendes varme].”Hvis du kan mærke, at der ikke er tid til lang snak
“Jeg vil bare lige sige, at jeg tænker på dig. Mere end du kan se lige her ved garderoben.”Når personen er tilbage på arbejde/studie, og alle lader som ingenting
“Hej. Jeg ville bare lige sige, at jeg har tænkt meget på dig efter du mistede din [relation]. Hvordan er det at være tilbage?”Hvis personen begynder at græde foran dig
“Det er helt ok at være ked af det. Du behøver ikke undskylde overfor mig.”
Og så: bare være. Du behøver ikke fikse det.Hvis du selv bliver rørt (og lidt flov over det)
“Undskyld, jeg bliver selv ret rørt, fordi jeg også tænker meget på dig og på [navn].”
Du må gerne være menneske. Hellere det end følelseskold robot.
4 sætninger når det er en kollega, chef eller nogen “halv-formel”
Her opstår den helt særlige “skal jeg være HR-agtig, eller må jeg være mig selv”-panik. Du behøver ikke opføre dig som en autosvar-mail, men du kan godt skrue lidt ned for privatlivet.
Til en kollega du taler lidt med til hverdag
“Jeg er ked af at høre om din [relation]. Hvis du på et tidspunkt har brug for, at jeg tager noget af dit arbejde, så sig endelig til.”Til en kollega du ikke kender så godt
“Jeg har hørt om dødsfaldet i din familie. Det gør mig ondt. Jeg ønsker dig alt det bedste i den her svære tid.”Til din chef
“Jeg er ked af at høre, at du har mistet din [relation]. Jeg håber, du får den tid, du har brug for, og vi hjælper selvfølgelig med at få ting til at køre imens.”Hvis du er chef/leder til en medarbejder
“Jeg er virkelig ked af at høre om din [relation]. Tag den tid, du har brug for. Vi finder ud af det med opgaverne.”
(Ja, det koster lidt planlægning, men det koster mere at lade være menneske.)
2 beskeder når du er sent ude (og skammer dig lidt)
Du ser det på Instagram. Du får det at vide til en fest. Du finder ud af det for sent. Og nu føles det endnu mere akavet at skrive, fordi “det burde jeg have gjort for længe siden”.
Skriv alligevel. Du kan godt tage din egen forsinkelse på dig uden at gøre dig selv til hovedpersonen.
Når du lige har opdaget det, flere uger efter
“Jeg har først lige hørt, at du har mistet din [relation], og jeg er virkelig ked af det. Jeg er ked af, at jeg ikke har skrevet før. Jeg tænker på dig.”Når du troede, du havde svaret, men kun gjorde det i dit hoved
“Jeg troede helt ærligt, jeg havde svaret dig, men kan se nu, at jeg ikke fik det gjort. Det er jeg ked af. Jeg er virkelig ked af, at du har mistet [navn]. Hvordan går det med dig?”
10 sætninger du bør undgå (og hvad du kan sige i stedet)
Noget af det mest akavede er, når man kan høre sig selv sige en sætning, man godt ved lyder lidt som et citat fra et dårligt Facebook-opslag.
Her er nogle klassikere, der ofte rammer skævt, plus et bud på hvad du kan sige i stedet.
“Han/hun er et bedre sted nu.”
Det kan måske trøste nogen, men hvis du ikke ved, hvad personen tror på, kan det føles helt forkert.
Sig i stedet: “Jeg er virkelig ked af, at du har mistet [navn].”“Tiden læger alle sår.”
Lyder pænt, men kan føles som “nu må du snart komme videre”.
Sig i stedet: “Jeg ved, at det her kan gøre ondt i lang tid. Jeg tænker på dig.”“Du er stærk, du klarer det.”
Velment, men kan føles som et krav om at være stærk, når man faktisk er helt smadret.
Sig i stedet: “Du behøver ikke være stærk hele tiden. Jeg er her, også når det hele vælter.”“Jeg ved præcis hvordan du har det, da jeg mistede…”
Det bliver hurtigt til, at du gør deres sorg til din historie. Du kan godt nævne din egen erfaring, men pas på med “præcis”.
Sig i stedet: “Da jeg selv mistede min [relation], var det virkelig hårdt, men jeg ved også, at sorg føles forskelligt. Hvordan er det for dig?”“Alt sker af en grund.”
Nej. Bare nej. Det kan føles ekstremt provokerende midt i en krise.
Sig i stedet: “Det giver ingen mening, at det skulle ske. Jeg er virkelig ked af det på dine vegne.”“I det mindste led han/hun ikke længe.”
Kan måske være en lettelse for nogen, men det tager ikke smerten væk. Brug det kun, hvis du ved, personen selv siger det sådan.
Standard-versionen: “Det må have været en virkelig hård tid. Hvordan har du det lige nu?”“Nu skal du også huske at se fremad.”
Kan føles som om, de sørger forkert.
Sig i stedet: “Det er helt ok, hvis det fylder alt lige nu. Jeg haster dig ingen steder hen.”“Ring hvis du har brug for noget.”
Lyder sødt, men kræver energi af den sørgende. Du kan sagtens mene det, men suppler med noget konkret.
Sig i stedet: “Jeg vil gerne komme forbi med mad en dag, hvis du har lyst. Jeg kan tirsdag eller torsdag.”“Du ser jo godt ud, man kan slet ikke se det på dig.”
Det kan forstås som, at du forventer, at sorg skal se ud på en bestemt måde. Mange føler sig faktisk ret usynlige i deres sorg.
Sig i stedet: “Jeg er glad for at se dig, men jeg ved også, at det kan være svært, selvom det ikke altid kan ses udefra.”“Det kunne have været værre, tænk hvis…”
At sammenligne sorg er bare aldrig rigtig en vinder.
Sig i stedet: “Det her er virkelig hårdt. Punktum. Jeg er her.”
Hvis du elsker små “hvad siger man i stedet”-skabeloner, så vil du sikkert også kunne bruge den her artikel om at redde sig selv efter oversharing, når verden en dag igen handler om akavet smalltalk og ikke sorg.
Sådan kan du faktisk hjælpe en der sørger (ud over ord)
Ord er gode. Men der er også noget med renter, skrald, børn, opvask, hjerner der er kogt så meget, at det at vælge pastaform er for meget.
Hvis du tænker “hvad kan man gøre for en der sørger?”, så er her nogle bud, som går igen i mange sorgfortællinger:
1. Mad, mad, mad
Ikke fancy tre-retters. Bare noget, man kan smide i ovnen.
- En lasagne i en bakke, der må blive smidt ud.
- En pose boller og lidt pålæg.
- En gryde suppe, man kan varme igen og igen.
Du kan skrive: “Jeg vil gerne komme forbi og stille noget mad foran din dør en af dagene, så du ikke skal tænke på det. Giver det mening for dig?”
2. Små praktiske ting
Sorg kan føles som at have et konstant popup-vindue i hjernen, der dækker alt andet. Små ting kan være kæmpe hjælp:
- Tilbyd at hente eller aflevere børn.
- Tilbyd at handle stort ind (ris, pasta, toiletpapir, kaffe).
- Spørg, om du må tage en vasketøjskurv med hjem og komme tilbage med det rent.
Formulering, der ikke overvælder: “Jeg skal alligevel i Netto i morgen. Vil du sende mig en kort liste, så jeg kan tage noget med til jer også?” (Min personlige yndlings-rolle: sorg-Nettobud.)
3. Tjek ind senere, ikke kun lige efter dødsfaldet
Mange skriver den første uge. Så bliver der stille. Men sorgen stopper jo ikke, fordi blomsterne visner.
Sæt evt. en lille påmindelse i din kalender om at skrive igen om 2 uger, 1 måned, 3 måneder: “Jeg tænker stadig på dig og på [navn]. Hvordan er dagene for dig lige nu?”
Og hvis du kender dig selv som typen, der går i freeze i akavede situationer, kan du finde flere små redningsreplikker i fx den her artikel om 2-sekunders anti-panik.
Hvis du selv går i panik midt i samtalen: 15 sekunders redningsplan
Forestil dig: Du står foran personen. Du har faktisk lige sagt noget fint. Så siger de et eller andet meget sårbart. Og din hjerne går: “BUFFERING”.
Her er en lille nødbremse, du kan køre, der tager cirka 15 sekunder.
Trin 1: Træk vejret 2 gange langsomt
Ja, det lyder banalt, men hvis du ikke gør det, er det, du får sagt, ofte noget i stil med “nå men… det skal jo også nok gå”… og så vil du skælde dig selv ud resten af dagen.
Trin 2: Sæt ord på, at du ikke har ordene
Du må GERNE sige:
- “Jeg kan mærke, jeg får helt klump i halsen, jeg ved ikke helt hvad jeg skal sige, men jeg er her.”
- “Jeg er bange for at sige noget forkert, men jeg vil så gerne være her sammen med dig i det.”
Det er meget mindre akavet end at stå og sige “øh” i 20 sekunder eller lave en joke, du fortryder.
Trin 3: Giv dem valget mellem at tale eller skifte emne
Sorg er også kontroltab. Så det kan være rart at få et lille valg tilbage.
Du kan sige:
- “Har du lyst til at tale mere om [navn] lige nu, eller skal vi snakke om noget helt andet et øjeblik?”
Så slipper du for at gætte, og de får lov at styre, hvor meget plads sorgen skal fylde i lige præcis den samtale.
Lige til sidst: Du må hellere være lidt kluntet end helt usynlig
Når jeg tænker tilbage på den begravelse, hvor jeg stod og sagde “nå… øh… ja… puha”, så skammer jeg mig stadig lidt over min ord-salat.
Men da jeg senere sagde til min ven: “Jeg er ked af, at jeg var så dårlig til at sige noget fornuftigt den dag, jeg frøs helt,” svarede han: “Sara, du var der. Det var det vigtigste.”
Så ja, dine sætninger behøver ikke være perfekte. De må godt hakke lidt, skifte retning midt i det hele, og være mere “menneske” end “pænt kort fra Interflora”.
Det værste er sjældent, at du siger noget lidt kluntet. Det værste er, hvis du ikke siger noget. Og hvis det hele alligevel ender med at blive lidt akavet, så kan du altid komme tilbage her, ligesom når du har brug for hjælp til at overleve de stilheder, der skriger højere end dig eller alle de andre sociale minifails, vi samler på sammen.
Og ja. Hvis du engang står udenfor en kirke med helt svedige hænder og en hjerne, der lukker ned, så tænk: én sætning. Bare én. Det er nok til at vise, at du er der.
Line Svendsen
Relaterede indlæg
Tilkoblet Sådan overlever du det akavede, Smalltalk og stilhed